Fra d. 2. - ​13. september 2020

I det tidlige forår sendte jeg to malerier afsted til Kunstsamlingens inspirationsmesser, som skulle afholdes forskellige steder i landet. Men så kom nedlukningen og ændrede planerne for mangt og meget. Nogle af de planlagte arrangementer måtte derfor skubbes eller aflyses, men nu ser det heldigvis ud til at være muligt at gennemføre den slags igen. Så hvis du har lyst til en inspirerende tur til Lyngby, kan messen besøges på Galleri Kunstsamlingen i Lyngby Storcenter fra d. 2. - ​13. september fra kl. 13-16.

Der udstilles 74 kunstværker af 37 forskellige kunstnere. Du kan se et katalog over de tilmeldte malerier og kunstnere ved at klikke på knappen herunder. De to malerier, jeg har med på inspirationsmesserne, kan ligeledes ses via knapperne herunder. I den periode hvor de er "på turne" kan de ikke købes online, men kun på messerne.

Rigtig god fornøjelse.